FULDT BOOKET!!!!! Lær at bruge DiSC metoden - få mere ud af dine kundeservicesamtaler

Indhold

Menneskers forskellighed og ikke mindst interaktionen er overskriften på kurset. Med udgangspunkt i DiSC-metoden, får du et blik på dig selv, dine adfærdspræferencer og din naturlige kommunikation. Dernæst ser vi udad mod, hvordan du kan afkode kommunikation fra kunder, og slutteligt hvordan du kan målrette din kommunikation, så den går rent ind hos din samtalepartner.

Vi ser mod en fremtid, hvor kundeservicemedarbejderen ikke kun forventes at skulle levere god service til en virksomheds kunder, men måske skal kunne bringe sin store viden om kunders oplevelser og interaktion med virksomheden i spil, f.eks. i forbindelse med udviklingsopgaver eller implementering af nye teknologier. Et mere metodisk og strategisk blik på kundeservicesamtalen kan være et godt værktøj i denne proces, og det får du her.

På kurset kommer vi til at beskæftige os med DiSC-modellens opbygning og anvendelse. Vi ser på adfærdspræferencer, og hvordan du kan bruge tankegangen til at spotte din samtalepartners motivation og dermed målrette din kommunikation. Du vil både få viden og konkrete handlingsværktøjer.

Kurset er primært for dig, der arbejder i kundeservice, men kan også have relevans for fx dig der arbejder med salg. Efter kurset vil du have:

  • Kendskab til DiSC-modellen og dens anvendelsesmuligheder
  • Forståelse for hvordan du virker på andre
  • Færre konflikter, da du får konkrete værktøjer til at spotte din kundes profil
  • Nemmere ved at komme igennem med dit budskab
  • Flere positive dialoger.

Kurset vil blive afviklet online i Zoom, og varer ca. 3 timer. Du vil inden kurset modtage en mail med en kort forberedelse til kurset. Det forventes, at du gennemgår materialet inden kurset, så vi kan komme godt omkring emnet, når vi mødes online. Der vil være både skriftligt materiale og videomateriale. Du skal forvente at bruge ca. en time. Efterfølgende får du tilsendt både videomateriale og konkrete forslag til, hvordan du får det størst mulige udbytte af kurset i din hverdag.

NB: På kurset vil du ikke få en personlig adfærdsprofil-analyse.

Underviser
På kurset kommer du til at møde Nicolai Jaques Sørensen og Dan Brandt. Nicolai og Dan har flere års erfaring som virksomhedskonsulenter, og er specialister inden for salg, service og kommunikation. Begge er DISC- certificerede, i henholdsvis DiSCnordic og Thomas International DiSC. Du kan læse mere om Nicolai og Dan her: https://salesdiversitylab.com/om-os/

Praktisk information
Dato og tid
Mandag 19. april 2021
Kl. 14:00
Sted

Online

Sidste tilmelding
Mandag 12. april 2021
Tilmeldingsfristen er overskredet eller eventet er allerede afholdt
Se øvrige events
Nicolai Sørensen og Dan Brandt